Formålet med denne side om N-Modulvest, er at oplyse om en fantastisk hobby og en klub der tilbyder medlemskab for alle modeltogs interesserede i skala 1:160, der vil deltage i noget større end sit eget anlæg hjemme i privaten eller måske som en kombination af et privat anlæg og moduler, hvor der i denne klub er et socialt sammenhold med en fælles nævner "modeltog"
N-Modulvest er en modeltogsklub, hvor medlemmerne samles om modeltog,
i størrelse N 1:160 og modeltogsmoduler. Vi udstiller på køretræf i Danmark og i udlandet og i klubben vil du møde mænd og kvinder, der har en stor passion for modeltog. Lige fra designet af egne dioramaer med fantasifulde historier om livet ved en togstrækning, til kørsel med lange togstammer på modul anlæg med
mere end 250+ meter skinner.
N-Modulvest klubben har medlemmer fra hele landet, fra Nordjylland til Sønderjylland, på Fyn og Sjælland. Derfor er muligheden for en klub-ven i nærheden af din bopæl ret stor, hvis/når behovet for hjælp skulle opstå.
N-Modulvest blev stiftet i 2015 og har en trofast medlems skare der deltager i klubarbejdet og som støtter andre medlemmer i deres arbejde, med at få
det tekniske til at fungere.
Klubben har været repræsenteret ved mange køretræf og model hobbyudstillinger, hvor der kan være optil 50+ personer fra flere klubber hvor der er opsat moduler i et samlet fælles modeltogsanlæg.
Din deltagelse, som medlem i klubben, er meget fleksibel. Du bestemmer selv dit engagement så det passer med dit familieliv, men mange bliver fanget af
denne gren af modeltogs hobbyen.
Du kan se mere om fremtidige træf aktiviter på vores Facebook gruppe.
Hver uge i vintersæsonen holdes der kom indenfor aftner eller eftermiddage i vores klublokaler i Vejle. Her mødes medlemmer til socialt samvær over en kop kaffe hvor der snakkes om moduler, modeltog og andre hobby emner. På disse mødedage kan du høre om andres erfaringer om ting
der måske driller, hvor der kan komme input til løsninger eller du kan blive inspireret til at komme godt i gang eller bare komme videre.
Klublokalerne benyttes derudover af medlemmer som et værksted til udformning af deres egne moduler og for at afprøve sine
kørestrækninger sammen andre medlemmers moduler, der sættes sammen til en stor togbane.
Her på siden er der oplysninger om klubbens værdier og det model modul koncept N-Modulvest følger.
N er betegnelsen for størrelsen på det modeltog vi kører med. 1:160 er det officielle størrelsesforhold, når man sammenligner med 1:1 modellerne af de virkelige tog.
Denne størrelse er ideel, når man ønsker at få meget ud af lidt plads. Udvalget af modeltog, vogne og tilbehør til denne model størrelse er meget stort og kan findes i de mange danske modeltogsforretninger, fysisk eller på nettet.
Alle vores modeltog er forsynet med en dekoder enhed der gør at toget styres digitalt på hele anlægget.
Til forskel fra de fastmonterede anlæg i kældre, på loftet eller i børneværelset som mange kender, så er denne modul togbane sammensat af en række trækasser, der er designet af medlemmer, hvor der er
monteret PECO Streamline Code 55 skinner.
Når trækassen er samlet og strømføring er på plads og godkendt, kalder vi det et modul og det er klar til et køretræf.
Disse moduler skal overholde den standard der går under navnet FREMO (læs med om FREMO normen her).
Med denne standard, er det nemt at mødes med andre FREMO klubber på de mange udstillinger
klubben bliver inviteret til.
Dette hobbyfælleskab er nemt at blive en del af. Klubben bliver drevet på frivillig basis og har en sund økonomi, den drives ud fra foreningsforskrifterne med en medlemsvalgt bestyrelse, som en folkeoplysende godkendt forening du måske kender fra sport eller andre hobby klubber.
Der betales et kontingent for at have en stemme og du bestemmer derefter selv, hvor storet et engageret du vil lægge i klubbens arbejdet.
Vores model lokomotiver er konfigureret til at være digitale for at køre på et FREMO anlæg. I lokomotivets decoder er har en unik adresse ID som identifikation af lokomotivet,
for at kunne køre på ænlægget.
De elektronisk styrede enheder der benyttes til kommunikationen på anlægget er fra LocoNet(R), som er
en standard digital protokol, der leveres fra flere fabrikanter af command stationer og decodere til modeltog.
Du vil i klubben få udleveret en række CV adresser, som dine modeltog skal programmeres ud fra. Du vil ligeledes få en farvekode kombination, som du kan mærke dit lokomotiv og tog vogne med, så det er muligt at se ejerskabet for det rullende materiale ved køretræffene.
Du kan møde os på de forskellige hobby messer i Danmark. På disse messer vil vi ofte være repræsenteret sammen med naboklubber. Du kan også opleve os til vores åbent hus, når N-Modelvest selv er arrangør for et køretræf.
Klubbens køretræf afholdes ofte i området omkring Vejle, så hold øje med vores Facebook, her annoncerer vi det næste planlagte træf.
Din deltagelse på et køretræf:
Et træf har ofte en varighed der svarer til en weekend. Vi starter med opsætning af moduler ud fra den planlagte modelplan, afprøvning af strøm og den digitale togstyring. De næste dage går med at køre med modeltog og snakke med dem du møder. Din skridttæller vil nemt komme op på 10.000.
Kommer du langvejs fra er der ofte arrangeret overnatningsmuligheder på en skole, i spejderhytte eller i et sommerhus i nærheden af træffets lokaler.
Du medtager blot en luftmadras og sovepose.
På disse køretræf vil du opleve sammenholdet i klubben over en kop kaffe med kage eller ved middagen, hvor snakken går lystigt med emner om alt hvad der lige er oppe fra dagens oplevelser.
Har du lyst til at prøve at køre med dine modeltog ud fra en køreplan med afgangs- og ankomsttider, skal du prøve et af vores kørespil. Et kørespil er en simulering af et fiktivt trafikforløb
på en togstrækning hvor lokomotivfører sikre en planmæssig kørsel og stationsforstaner har kontrol på det gods der skal håndteres.
Mere information om klubmøder, medlemsskab eller køretræf kan du få ved at benytte disse kontakt muligheder. Bemærk at klubben er baseret på frivillighed og vi svarer så hurtigt vi kan, når vi ser din forespørgsel.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes